Software udvikler
Du ved dem der som altid er lidt upopulære i corporate virksomheder fordi de stiller irriterende spørgsmål der tvinger en til at tænke. Fordi de udfordre "vi plejer" mentaliteten og ikke kan sidde tålmodigt og se et projekt eller brugere kulsejle mens vi venter på at drøfte problemet på et møde i næste måned.
Det er lige den slags irriterende typer vi er på udkik efter!
Det er dog ikke nok at du er god til at identificere problemer, men du skal også hjælpe med at finde løsningen og sætte det i værk.
Vi leder efter dygtige folk, som vil være med på den lange bane til at opbygge og forme virksomheden.
Der er plads til at tage ansvar, både teknisk og projektmæssigt, så det afhænger fuldstændigt af dine præferencer.
Vores værdisæt handler om at skabe en god arbejdsplads, og levere kvalitets løsninger til vores kunder som skaber arbejdsglæde.
Vores udviklingsafdeling er opdelt i to sektioner:
Automatisering & data warehouse: Vi har vores egenudviklede automatiserings-platform, ARPA, som vi licenserer til kunder. På platformen udvikler kunden i samarbejde med os software-robotter til at gøre hverdagen lidt nemmere.
Vi er også specialister i at lave data warehouse løsninger i alle størrelser, helt fra de små med blot enkelte forretningssystemer til de helt store hvor hele organisationen med 10+ forretningssystemer bliver inddraget. I denne sammenhæng gør vi også brug af ARPA.
Brugerdefinerede løsninger: Vi udvikler specialværktøjer til vores kunder, herunder kontorplugins, webbaserede rapporteringsplatforme, bookingsystemer, værktøjer til udtræk af finansielle dokumenter ved hjælp af kognitive API'er, AI og meget mere.
Du vil få mulighed for at arbejde på mange forskellige projekter og bruge din kreativitet til at skabe værktøjer, der fjerner kedeligt manuelt arbejde fra vores kunder.
Ejerskab: Erfaring fra startmiljøer indikerer ofte, at man forventes at have den gode indstilling til arbejdet og gør en forskel. Her er medarbejderne virksomheden; du bidrager til at skabe din egen fremtid gennem en ejeraftale. Vi ønsker, at du engagerer dig i vores arbejde, gør en reel forskel og bidrager med dine ideer.
Arbejdslivsbalancen: Mange af vores medarbejdere har børn, og miljøet er ikke præget af hektiske forhold med sene møder. Vi forstår, at du har behov for at forlade arbejdet til tiden for at tage dig af børnepasningen eller noget helt andet.